Den lille parasit i skovbunden
Flåter findes over det meste af Danmark – især i fugtige områder med højt græs, krat og skovbund. De lever af blod fra dyr og mennesker og sætter sig fast i huden for at suge i flere timer eller dage. Et flåtbid gør sjældent ondt, men kan give en mindre rød plet, kløe og i enkelte tilfælde overføre bakterier eller virus.
Sådan bider flåten
Flåten søger varme og fugtige steder på kroppen – typisk bag knæ, i armhuler, lyske eller hårbund. Når den bider, udskiller den et bedøvende stof, som gør, at man sjældent mærker noget. De fleste bid er helt ufarlige, men det er vigtigt at fjerne flåten hurtigt for at mindske risikoen for smitte.
Sådan fjerner man flåten
- Brug en pincet eller flåttang.
- Tag fat helt nede ved huden og træk roligt flåten ud i én bevægelse.
- Undgå at vride eller klemme kroppen på flåten.
- Vask området bagefter med vand og sæbe.
Man bør ikke bruge olie, fedt eller alkohol på flåten, da det kan øge risikoen for, at den tømmer maveindhold i såret.
Hold øje med huden i ugerne efter biddet. En lille rød plet omkring selve bidstedet er normalt, men hvis rødmen breder sig, eller man får feber, hovedpine eller influenzasymptomer, bør man kontakte læge.
Borrelia – bakterien man skal være opmærksom på
Nogle flåter bærer bakterien Borrelia burgdorferi. Hvis bakterien overføres, kan der efter nogle dage eller uger komme en rød, voksende plet omkring biddet, ofte med en lysere midte. Tilstanden kaldes Erythema migrans og behandles med antibiotika. Ubehandlet kan infektionen i sjældne tilfælde sprede sig til nerver, led eller hud, men tidlig behandling er effektiv og forebygger komplikationer.
Der findes ingen vaccine mod borrelia, men risikoen kan mindskes ved at bruge dækkende tøj og undersøge kroppen efter ophold i naturen.
TBE – en sjælden virusinfektion
Flåter kan også bære TBE-virus (tick-borne encephalitis), som i sjældne tilfælde kan forårsage hjernebetændelse. TBE findes især på Bornholm og enkelte steder på Fyn. En vaccine tilbydes personer, der ofte opholder sig i risikoområder, men for de fleste danskere er sandsynligheden for smitte meget lav.
Et historisk blik
Før man forstod sammenhængen mellem flåter og sygdom, blev bid ofte betragtet som ubetydelige insektstik. Først i 1900-tallet opdagede man, at små parasitter kunne overføre bakterier fra dyr til mennesker.
I dag ved man, at forebyggelse og opmærksomhed er det vigtigste – og at et flåtbid i langt de fleste tilfælde er helt ufarligt, hvis man reagerer rettidigt.