En pludselig og ubehagelig reaktion
Madforgiftning opstår, når man har spist mad eller drukket væske, der indeholder bakterier, virus eller toksiner (giftstoffer), som kroppen ikke kan tåle. Symptomerne viser sig ofte hurtigt, inden for få timer og består typisk af kvalme, opkast, diarré, mavesmerter og træthed. De fleste tilfælde er milde og går over af sig selv, men forløbet kan være voldsomt, og det vigtigste er at undgå væskemangel.
Hvorfor får man madforgiftning?
De mest almindelige årsager er bakterier som salmonella, campylobacter, E. coli og staphylococcus aureus. De kan udvikle sig, hvis mad ikke opbevares koldt nok, tilberedes korrekt, eller hvis hygiejnen i køkkenet svigter. Virus som norovirus kan også give symptomer, især i forbindelse med smitte mellem personer.
Man kan få madforgiftning af
- Dårligt tilberedt kød, æg eller fisk
- Rå grøntsager, der ikke er skyllet grundigt
- Mælkeprodukter, der har stået for varmt
- Færdigretter eller rester, der ikke er opbevaret korrekt
Hvad skal man gøre?
Ved madforgiftning gælder det først og fremmest om at passe på væskebalancen. Kroppen mister meget væske gennem opkast og diarré, og man bør drikke små slurke vand jævnligt. Sukker- og saltindholdet kan hjælpes på vej med tynd saft, suppe eller rehydreringsvæske fra apoteket.
Det kan også hjælpe at:
- Hvile sig og tage det roligt
- Undgå tung eller fed mad, indtil maven falder til ro
- Spise små, lette måltider (fx kiks, banan, ris, grød)
- Holde god håndhygiejne for at undgå at smitte andre
De fleste bliver raske i løbet af 1-3 dage. Hvis symptomerne varer længere, eller hvis der er blod i afføringen, feber eller tegn på udtørring, bør man kontakte læge.
Hvornår skal man søge læge?
Man bør kontakte læge, hvis:
- Symptomerne varer mere end tre døgn
- Man ikke kan holde væske i sig
- Der er blod eller sort afføring
- Barnet er under to år eller ældre har nedsat immunforsvar
- Man har høj feber eller stærke mavesmerter
Lægen kan vurdere, om der skal tages prøver, og om smitten eventuelt skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Et historisk perspektiv
Madforgiftning er ikke et moderne fænomen. I 1800-tallets Danmark var det en frygtet konsekvens af varme somre, dårlige kølehuse og manglende viden om bakterier. Før pasteurisering og køleskabe var det almindeligt, at mælk, fisk og kød hurtigt fordærvede. I dag har vi bedre kontrol og hygiejne, men sygdommen minder os stadig om, hvor afhængige vi er af friske råvarer, rene hænder og omtanke i køkkenet.